Jeg lærte en ny ting idag, Change-lie, Hvis man er sikker på det man ser, og så kigger væk et kort øjeblik, vil det være svært at se hvis noget er ændret, hvis det ikke spiller en stor rolle,
Jeg kan koble det over på mit eget liv, mit liv har ikke ændret sig fra for en uge siden, eller en måned siden, men alligevel føler jeg anderledes, jeg føler at der må være et eller andet som har ændret sig, men som jeg har overset, Jeg fik i den forgangne uge set en video om en mor som torturere sit barn, hun råber den stakkels dreng i hovedet, hælder hot-sauce i munden på ham, og giver ham et iskoldt bad, Bare fordi han kom op at toppes med en anden dreng i skolen,
Den video fik mig til at indse hvor meget jeg egentlig vil være Social rådgiver, jeg SKAL blive det, koste hvad det vil.
Jeg var på Rømø til fødselsdag hos Marc, hvilken var første gang i lang tid, hvor jeg virkelig kan sige jeg havde det sjovt uden noget som skulle ruinere det, første gang siden nytår hvor jeg var fuld, ikke fordi jeg holder score på det, men der går længere imellem nu, og jeg har det helt fint med det,(hov nej det er faktisk løgn, jeg var til Torsdags Quiz på tribunen med Annie, Malunse og Dennis.)
Jeg kendte 4 personer til den her fødselsdag, og faldt hurtigt i snak med de andre, den ene pige fik givet mig navnet Spotter istedet for Potter, jeg kan stadig ikke huske hvorfor ? xD men det må Natasja vide :P Sjovt var det ihvertfald
Jeg skriver videre senere, nu vil jeg i seng !
søndag den 27. marts 2011
tirsdag den 22. marts 2011
Så har jeg endelig taget mig sammen
I lørdags spillede Toftlund drengene fodbold, og det fik mig til at indse at jeg burde begynde at tabe mig, bare ned til det jeg var vant til dengang på kløften, dengang vejede jeg omkring 60-70, så der er et godt stykke derned, men hvor der er vilje er der vej
lørdag den 19. marts 2011
Et langt oplæg som bliver et udlæg...
Det er bare et heads up for et kommende stort indlæg,
Nu vil jeg se Skibet i skilteskoven!
Nu vil jeg se Skibet i skilteskoven!
mandag den 14. marts 2011
Blogger på iPhone
Jeg sidder i bussen og kigger lidt i app store på min telefon:) finder så ved et tilfælde (yeah right) bloggerlite, et app som man blogge med ! Smart :) mere at bruge sin iPhone til !
En lille tanke streg
En tanke strejfede mig lige før, Jeg er begyndt at se en serie som hedder Lie to me, som har fået mig til at tænke en smule,
Lad mig lige starte med at sige det her ikke er rettet mod nogen overhovedet, det er ikke fordi jeg er emo, jeg har bare en lyst til at blogge om tanker og følelser så vel som ting der sker omkring mig, det gør livet lidt sjovere, og det gør bloggen sjovere at læse.
Jeg var med i en gruppe på fire, som lavede samfundsfags projekt, en af personerne og jeg var de to eneste som lavede bare lidt, og vi fik aldrig afleveret. Idag siger min lærer så "Potter.... og company." Hun havde en lang pause hvor efter hun så mit ansigts udtryk da jeg kiggede på hende, og sagde så "og company"
Det var som om at det var MIN gruppe og ikke en gruppe bestående af 4 individer. De 3 andre sad rimelig tæt på mig, to af dem kigger på mig og udbryder så " har du ikke afleveret vores projekt endnu"
Skylden bliver altså skudt over på mig, fordi at hun siger mit navn først, og de har før skudt den over på mig da jeg ikke har været i skole.
Nu kommer vi så til det egentlige emne: Er jeg for naiv til at se hvad der foregår omkring mig ?
Jeg har en mærkelig vane, jeg prøver på at se det gode i mennesker, jeg ved der er noget i alle, nogen skjuler det bare bedre end andre, åbenbart også for mig. Jeg har set det før, jeg får skylden for ting som andre folk gør, men for gjort konsekvenserne mindre.
Jeg lader folk skubbe mig en smule rundt nogen gange, og det må jo få en ende på et eller andet tidspunkt,
Nå folks, nu vil jeg i bad og så i skole. Ses senere
Lad mig lige starte med at sige det her ikke er rettet mod nogen overhovedet, det er ikke fordi jeg er emo, jeg har bare en lyst til at blogge om tanker og følelser så vel som ting der sker omkring mig, det gør livet lidt sjovere, og det gør bloggen sjovere at læse.
Jeg var med i en gruppe på fire, som lavede samfundsfags projekt, en af personerne og jeg var de to eneste som lavede bare lidt, og vi fik aldrig afleveret. Idag siger min lærer så "Potter.... og company." Hun havde en lang pause hvor efter hun så mit ansigts udtryk da jeg kiggede på hende, og sagde så "og company"
Det var som om at det var MIN gruppe og ikke en gruppe bestående af 4 individer. De 3 andre sad rimelig tæt på mig, to af dem kigger på mig og udbryder så " har du ikke afleveret vores projekt endnu"
Skylden bliver altså skudt over på mig, fordi at hun siger mit navn først, og de har før skudt den over på mig da jeg ikke har været i skole.
Nu kommer vi så til det egentlige emne: Er jeg for naiv til at se hvad der foregår omkring mig ?
Jeg har en mærkelig vane, jeg prøver på at se det gode i mennesker, jeg ved der er noget i alle, nogen skjuler det bare bedre end andre, åbenbart også for mig. Jeg har set det før, jeg får skylden for ting som andre folk gør, men for gjort konsekvenserne mindre.
Jeg lader folk skubbe mig en smule rundt nogen gange, og det må jo få en ende på et eller andet tidspunkt,
Nå folks, nu vil jeg i bad og så i skole. Ses senere
Long time no see
Nu er det ved at være lang tid siden at jeg har skrevet sidst, men en helt masse er sket siden sidst, har været til RPG i Toftlund, et sted jeg ikke har været siden nytår, det var savnet.
Og jeg har lavet den der synopsis sammen med tøserne og spiste med Camilla og Anni på et tidspunkt i ugen
Nu er en ny uge startet og den startede godt med at komme i Kridthuset sammen med Camilla, Malene og Rasmus :D fik ikke lavet en skid, Jeg tror jeg vil skrive lidt videre på min novelle idag, hvis jeg får taget mig sammen, det er svært at starte en "karakter" op igen efter mere end et år, der har været sket meget både i mit sind og Mads' sind, Han må se at komme videre i sit "liv" ligesom os andre..
Vi ses nok senere igen
Og jeg har lavet den der synopsis sammen med tøserne og spiste med Camilla og Anni på et tidspunkt i ugen
Nu er en ny uge startet og den startede godt med at komme i Kridthuset sammen med Camilla, Malene og Rasmus :D fik ikke lavet en skid, Jeg tror jeg vil skrive lidt videre på min novelle idag, hvis jeg får taget mig sammen, det er svært at starte en "karakter" op igen efter mere end et år, der har været sket meget både i mit sind og Mads' sind, Han må se at komme videre i sit "liv" ligesom os andre..
Vi ses nok senere igen
onsdag den 9. marts 2011
Den længste dag ever!
Hjemme på min hjemmecomputer står der en ufærdig blog som jeg ikke fik skrevet færdig på grund af at dynen kaldte alt for grumt. Men det er en ny dag, nye tanker, nye ting at tage stilling til.
Jeg har den samme sang i hovedet hele tiden, og det er ikke fordi jeg er selv-destruktiv eller ligger noget specielt i teksten, og måske er det netop fordi jeg ikke er sådan at jeg elsker den sang, "jeg har ikke lyst til at dø"
Der er et specielt vers som taler til mig på en speciel måde.
Som nogen af jer måske ved vil jeg meget gerne have børn, helst en af hver for så har jeg et navn til begge (lidt af en tøs jeg ved det godt) Men en eller anden dag finder jeg pigen med den gule paraply, og sammen får vi Oliver og Isabella. og hvis det heldige uheld skulle være ude at vi fik flere må Marcus og Marie springe til.
Og når det er sagt kan i regne at verset jeg elsker mest i den sang er verset hvor Simon Kvamm synger at han vil give sit hjerte til sin datter.
Der kommer nok endnu et indlæg senere på dagen, har lige afleveret opgave efter en time i skole
Jeg har den samme sang i hovedet hele tiden, og det er ikke fordi jeg er selv-destruktiv eller ligger noget specielt i teksten, og måske er det netop fordi jeg ikke er sådan at jeg elsker den sang, "jeg har ikke lyst til at dø"
Der er et specielt vers som taler til mig på en speciel måde.
Som nogen af jer måske ved vil jeg meget gerne have børn, helst en af hver for så har jeg et navn til begge (lidt af en tøs jeg ved det godt) Men en eller anden dag finder jeg pigen med den gule paraply, og sammen får vi Oliver og Isabella. og hvis det heldige uheld skulle være ude at vi fik flere må Marcus og Marie springe til.
Og når det er sagt kan i regne at verset jeg elsker mest i den sang er verset hvor Simon Kvamm synger at han vil give sit hjerte til sin datter.
Der kommer nok endnu et indlæg senere på dagen, har lige afleveret opgave efter en time i skole
tirsdag den 8. marts 2011
Hej igen..
Jeg kom lige i tanke om at jeg har fået to faste læsere allerede ! tak til jer to !
Awesome !
Awesome !
Like we used to
Hej verden :)
Et par svære spørgsmål for alle, Hvordan passer jeg ind? Hvordan ser fremtiden ud? Er græsset altid grønnere?
Igen sidder jeg klokken lort om natten og fundere over de finurligheder som binder vores hverdag sammen.
Jeg tog en gåtur nedad memory lane idag, kiggede i nogle af mine tekster fra omkring min folkeskole tid. hvor mit sind var en smule mørkere end hvad det er idag.
--------------------------------------------------------------
Et par svære spørgsmål for alle, Hvordan passer jeg ind? Hvordan ser fremtiden ud? Er græsset altid grønnere?
Igen sidder jeg klokken lort om natten og fundere over de finurligheder som binder vores hverdag sammen.
Jeg tog en gåtur nedad memory lane idag, kiggede i nogle af mine tekster fra omkring min folkeskole tid. hvor mit sind var en smule mørkere end hvad det er idag.
--------------------------------------------------------------
Vejen uden ende
Han kigger ud i horisonten og ser ikke andet end sorte skyer
Sorte skyer som hastigt kommer ham nærmere
Han kan mærke i sit sind at de overtager
Overtager hans måde at tænke på
Leve på
Føle på
Han føler sig tom
Han føler sig hul inden i
Han føler sig død inden i
Er hans krop bare en tom skal som holder sjælen fast
Sjælen sidder fast
Hans tanker flyver tilbage i tiden
Hvornår gik det galt?
Hvornår blev de hvide skyer sorte som natten?
Tab og svigt gennem hele hans hukommelse
Er der ingen glade minder?
Han sidder fast!
Helt fast
-------------------------------------------------------------------
Og når jeg kigger på den har luns af tekst er den første tanke som slår mig ind "Livet er jo pisse godt"
Jeg sidder ikke længere fast, Jeg ved hvor jeg vil hen og jeg er på vej.
Jeg har overlevet de ting som blev kastet efter mig.
Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig begav mig ud på det her plan, men jeg kan lide det allerede...
Mine blogs bliver nok en smule nyere i historie mæssig trin i fremtiden
mandag den 7. marts 2011
Et nyt kaptitel
Nu sidder jeg her klokken 5 om morgenen og skriver den første af mange indlæg(forhåbentlig). Jeg sidder med Panic! at the disco i ørene. Jeg har ingen anelse om hvor det her fører hen. Mine tanker med den her blog er at skrive noget spændende for folk at læse, mine tankestreger og muligvis nogen af mine gamle skriverier.
Jeg har lige fundet min gamle novelle frem, og tror det er på tide at Mads kommer videre i sit liv, måske finde kærlighed igen efter Tanya. Vi får se.
Jeg ved ikke hvor meget man skriver i sådan en blog her.
Jeg skal vel også forklare under titlen en gang. "En blog fra indersiden af en fra ydersiden"
Det er en rimelig god beskrivelse af hvordan mit liv har set ud indtil nu og muligvis også forbliver.
Jeg har altid set mig selv en smule på ydersiden med en lille fod inde i indersiden.
Jeg går i en klasse som er 24(cirka) personer imellem 17 og 19 år. og så to personer på 20 og 21. På den måde føler jeg mig en smule ude af deres verden, jeg har oplevet det de måske endnu ikke har. Jeg har oplevet det med at kunne komme lovligt ind på Daisy f.eks
Jeg var i de små klasser en af de drenge i klassen som blev mobbet. Jeg blev mobbet op til 2.kl. hvor jeg flyttede skole og følte en klasse som den skulle være. Indtil 7 klasse kom og det hele blev vendt på hovedet. Det hele udmundede i et knivstikkeri som jeg fandt mig selv alt for tæt på.
10. klasse var noget helt andet. Jeg var stadig på ydersiden, men havde fundet mig selv midt i alt det kaos om mig. Jeg begyndte at lytte til andet musik, gå i HELT andet tøj, og fik andre venner. Jeg startede med at drikke i 10.klasse. Og det er her jeg for første gang opdager rigtig kærlighed. Lea var en af de kærester som jeg kan huske bedst fra den tid. Sammen med Maria og selvfølgelig Annemette som er en helt anden historie.
Brudet med Maria er en af de ting i mit liv som jeg fortryder mest, selv 5 år senere tænker jeg stadig på den sms jeg sendte(ja en sms) Man kan så sige der kom noget meget godt ud af det.
Nååh. Men jeg må hellere stoppe nu før det her bliver alt for langt.
Godnat!
Jeg har lige fundet min gamle novelle frem, og tror det er på tide at Mads kommer videre i sit liv, måske finde kærlighed igen efter Tanya. Vi får se.
Jeg ved ikke hvor meget man skriver i sådan en blog her.
Jeg skal vel også forklare under titlen en gang. "En blog fra indersiden af en fra ydersiden"
Det er en rimelig god beskrivelse af hvordan mit liv har set ud indtil nu og muligvis også forbliver.
Jeg har altid set mig selv en smule på ydersiden med en lille fod inde i indersiden.
Jeg går i en klasse som er 24(cirka) personer imellem 17 og 19 år. og så to personer på 20 og 21. På den måde føler jeg mig en smule ude af deres verden, jeg har oplevet det de måske endnu ikke har. Jeg har oplevet det med at kunne komme lovligt ind på Daisy f.eks
Jeg var i de små klasser en af de drenge i klassen som blev mobbet. Jeg blev mobbet op til 2.kl. hvor jeg flyttede skole og følte en klasse som den skulle være. Indtil 7 klasse kom og det hele blev vendt på hovedet. Det hele udmundede i et knivstikkeri som jeg fandt mig selv alt for tæt på.
10. klasse var noget helt andet. Jeg var stadig på ydersiden, men havde fundet mig selv midt i alt det kaos om mig. Jeg begyndte at lytte til andet musik, gå i HELT andet tøj, og fik andre venner. Jeg startede med at drikke i 10.klasse. Og det er her jeg for første gang opdager rigtig kærlighed. Lea var en af de kærester som jeg kan huske bedst fra den tid. Sammen med Maria og selvfølgelig Annemette som er en helt anden historie.
Brudet med Maria er en af de ting i mit liv som jeg fortryder mest, selv 5 år senere tænker jeg stadig på den sms jeg sendte(ja en sms) Man kan så sige der kom noget meget godt ud af det.
Nååh. Men jeg må hellere stoppe nu før det her bliver alt for langt.
Godnat!
Abonner på:
Opslag (Atom)