Hjemme på min hjemmecomputer står der en ufærdig blog som jeg ikke fik skrevet færdig på grund af at dynen kaldte alt for grumt. Men det er en ny dag, nye tanker, nye ting at tage stilling til.
Jeg har den samme sang i hovedet hele tiden, og det er ikke fordi jeg er selv-destruktiv eller ligger noget specielt i teksten, og måske er det netop fordi jeg ikke er sådan at jeg elsker den sang, "jeg har ikke lyst til at dø"
Der er et specielt vers som taler til mig på en speciel måde.
Som nogen af jer måske ved vil jeg meget gerne have børn, helst en af hver for så har jeg et navn til begge (lidt af en tøs jeg ved det godt) Men en eller anden dag finder jeg pigen med den gule paraply, og sammen får vi Oliver og Isabella. og hvis det heldige uheld skulle være ude at vi fik flere må Marcus og Marie springe til.
Og når det er sagt kan i regne at verset jeg elsker mest i den sang er verset hvor Simon Kvamm synger at han vil give sit hjerte til sin datter.
Der kommer nok endnu et indlæg senere på dagen, har lige afleveret opgave efter en time i skole
Ingen kommentarer:
Send en kommentar