Når man ikke kan sove...

Når man kigger lidt mere i dybden med de blogs jeg har skrevet hen over årene, min novelle, som jeg aldrig kom videre med, så er den ting som går igen, jeg mister hele tiden fodfæstet, jeg oplever nogen gange at jeg ikke længere kan se mig selv i øjnene, og se mig som jeg vil være kigge tilbage, jeg er træt af at høre at jeg er for tyk, men jeg er for doven til gøre noget ved det, jeg er træt af at andre mennesker synes de skal bestemme over mit liv, jeg er træt af andres folks meninger, og alligevel lytter jeg, overvejer, tager beslutninger på baggrund af andre folk. Hvis jeg selv kigger ind ude fra, så er jeg træt af mig, jeg er træt af at ikke holder mine meninger, at jeg ikke vil træde på mennesker, at jeg lader folk koste mig rundt, jeg har igen mistet mig, jeg og Irene, jeg gider ikke mere, jeg går i seng... Men kan ikke sove...

Stormen raser stadig

Her sidder jeg og får en sang som skal få en til at slappe af, og det eneste jeg føler er et virvar af tanker som flyver fra højre til venstre, jeg føler mit hoved som det sted jeg selv flygter fra for tiden, der er så meget stress, der er lejligheds forsikring lån ting, og så er der lejren, lejren som jeg har været på siden jeg var 12, først som deltager, så som leder da jeg blev 18. Og nu er lunten så rendt ud, jeg har mistet lysten, mistet troen på mig selv, og jeg føler om alt andet, at jeg har mistet mig selv hen af vejen.

Og nu sidder jeg en tidlig, hvor jeg for første gang er en af de første oppe og klar, og det er dejlig følelse, jeg har tid til at skrive det her, jeg har i princippet tid at gå i bad, for pokker da det er mit yndlings sted at stå en kold morgen, bare stå og lade alt andet end vandets lyd glide stille ud.

Hvor har jeg tabt mig selv? Hvis jeg kigger tilbage ned af memorylane, så ser jeg en livsglad dreng som var ligeglad hvad verden synes og det rendte ham hvordan andre mennesker snakkede om ham, nu er det eneste jeg tænker på når jeg ser mine nittearmbånd, at jeg var en fordrejet lille unge skrigende om at blive set, den selv samme type, som jeg selv afskyr nu. Jeg føler at verden er mit publikum nu, jeg føler at jeg skal bevise et eller andet, og det tynger hårdt ned.

Stormen raser som titlen så stupidt siger, det betyder i bund og grund at selvom mit liv er godt, og på vej til det bedre, så har mit hoved det ikke for godt, og det skal ikke lyde som om at jeg er nede konstant, for det er slet ikke tilfældet, jeg bruger ikke den her blog for at i egentlig skal læse den, jeg bruger den kun for at få de her tanker jeg har, ned på et eller andet, det her er min dagbog ! om i så læser det, det ikke er mit problem, Bloggen er min egen psykolog - deal wtih it !

Der kommer nok mere senere idag !

Er jeg en god person eller er jeg bare god til Skuespil ?

Idag er en speciel dag. Jeg har ikke skrevet blog siden jeg gik på HF, og det er mærkeligt for jeg har jo ikke haft andet end tid på hænderne. Men lysten har ikke været der.

Lad os lige starte med det mest basale - Hvad er der sket siden sidst?

• Jeg har fået lejlighed fra 1.dec 2011 - Og jeg er pisse glad
• Jeg er optaget fra 1. Feb 2012 - Og jeg glæder mig !
• Jeg har valgt at takke nej tak til Juniorlejr efter den her lejr - af personlige grunde
• Jeg er blevet en Youtuber og er halv populær i Minecraft fællesskabet i Danmark.
• Er blevet træt af Haderslev, både om dagen og om natten - Jeg er færdig

Og det er sådan det vigtigste i mit liv lige nu - ihvertfald de to første måske endda de 3 første. Jeg er nød til at tænke på mig selv, en ting jeg har svært ved. jeg sætter altid mit eget behov bag andre, og det er på tide at jeg forkæler mig ved at slukke for nogen af de ting og mennesker som tvinger mit hoved i knæ.

Den reelle grund til at jeg skriver blog lige netop i dag. er faktisk egentlig ikke at livet er skønt ( som det er ! )

grunden af at jeg egentlig blev provokeret af to sætninger:

• Am I a good person - or do I just pretend well?
• Ville du gå ind i et forhold med en udløbsdato?

For at starte med den første. Det er en sætning jeg hørte rimelig random, men som har hængt ved i mit hoved, Jeg har de sidste 2-3 år gjort ting jeg fortryder, ting som ikke kan eller skal tilgives, hverken af personen jeg gjorde ondt, eller af mig selv. Jeg fortjener alt der er sket ! jeg har selv gjort det ! har selv ladt chancerne forbigå mig !

Og den seneste tid har også vist sig at være den tid hvor jeg føler jeg har tabt mig selv. Jeg kan ikke se mig i spejl og sige " Du er som du er" For jeg ved sku ikke længere hvem det er da stirrer tilbage! og det stresser mig. Jeg håber bare at når jeg endelig kommer væk fra Haderslev - og til Odense. at det så bliver bedre :)

og afsluttende vis : Ville du gå ind i et forhold med en udløbsdato?

 - Jeg har svært ved at sige ja, men faktum er jo at jeg netop har gjort det, en pige fortalte mig inden vi begyndte at flirte, at hun hurtigt bliver forelsket, og hurtigt mister følelser for personer. Jeg overhørte hende med vilje og tænkte ikke over det før nu, hun ved godt selv hvem hun er, så navn behøves ikke :) Men tror næppe hun læser det her.

-Alt kærlighed er værd at udforske - så lad ikke tiden begrænse dig ! Men jeg ville ikke kunne gøre uden kvaler i hovedet :)

Jeg er tilbage

Jeg har fundet ud af at jeg ikke er god til at vedligholde visse ting; venskaber som ikke siger mig noget mere, kontakt til mennesker jeg ikke snakker så meget med, og så det at blive ved med at skrive blog.

Jeg var i starten klar på at det var den nye hobby som gjorde jeg havde noget. Jeg følte noget for det dengang,
Og nu føler jeg at det er på rette tid at starte igen, ikke fordi jeg har nye problemer i mit hoved, men nærmere de samme som hjemsøger mig gang på gang,

Lad mig for det første lige opdatere jer på mit liv, det er nu 1 år siden Sofie og jeg slog på, Det var mig som sendte beskeden som gjorde det forbi, og ikke at hun var skyld i det, overhovedet ikke, jeg havde glemt hvordan de første 3 måneder af vores forhold var, og derfor glemte jeg også at vores forhold var det bedste forhold jeg havde haft. (Undskyld Anne :-/) nå nok om Sofie,

Jeg sidder lige nu og lytter til PANIC! at the disco, imens jeg er AFK i Minecraft, jeg er "bundet" til Sønderjylland med begge hænder på ryggen, Jeg har ikke lyst til at være her, og det er vidst meget godt min mor ikke læser min blog, Hun hader tanken om at jeg flytter ud af Sønderjylland, ja endda Jylland. Men slaget må gå sin gang og jeg må flytte for at få den uddannelse jeg vil have.

Jeg er optaget på Socialrådgiver uddannelsen per første februar og skal derfor finde noget at lave indtil, I Sønderjylland, og det betyder at jeg skal møde op på arbejdsmarkedskolen i Haderslev, eller som jeg kalder den, "sporet hvor ingen kommer videre i deres liv" Jeg har nok ligeså mange fordomme som jeg har til Produktionshøjskolen - Jeg skal ikke på noget tidspunkt i mit liv leve af kontanthjælp, bare ordet får mine nakkehår til at rejse sig,
Og hvis der er nogen af jer som går på nogen af de to, som føler sig trådt over tæerne, så få lettet røven, for jeg er pisse ligeglad !

Tilbage til mit hoved, oppe i mit hoved står der en mand, foran en startlinje, kikker på dommeren med startpistolen, venter på skudet går, venter på at han må løbe, løbe de 3½ år han skal løbe, Men dommeren kigger på ham med et dødt blik.

"du venter bare lige"

Jeg er ved at gå til pga jeg ikke laver noget ! Fuck kedsomheden ! Giv mig noget at lave Oh du almægtige Stat !

Så samler vi enderne

Kender i følelsen af stormen inde i hovedet er ved at rive rødderne op, på det store træ i bygger jeres liv ?

Jeg har den følelse for tiden, Eksamen er rundt om hjørnet, Pigen som er designet til mig tager lidt længe om at finde vej, og alt andet virker bare så ligegyldigt. Jeg føler mig som en sell-out. Jeg kigger på dem som engang var min eneste omgangskreds, de alternative( Det eneste label man burde bruge!) og er misunderlig ! Jeg savner det sorte tøj, nitterne, det lange sorte hår, mosh-pit, ALT SAMMEN ! Men jeg får den samme stemme i hovedet hver gang jeg overvejer at hoppe tilbage på vognen, "hvad vil de andre synes om mig?" Jeg er begyndt at kigge for meget fra ydersiden og ind, i stedet for at gøre det stik modsatte.
Jeg møder den ene person efter den som jeg klikker godt med, men det viser sig så 2 timer senere, at hun enten har kæreste eller er vild med en anden.
Jeg savner at kunne skrive med en pige til klokken lort om natten, fordi vi havde lyst, fordi vi fucking kunne !

Jeg lovede mig selv at jeg ikke ville skrive "tude-blogs" men jeg er simpelthen nød til at få det her ud for at kunne mærke noget, jeg er helt kold, jeg er ligeglad når ting bliver sendt mod mig, "hun er sammen med sin eks" Jeg er da ligeglad, det rammer først sind og sjæl senere,

Hvis vi bare lukker ned for alle de følelser som bare bygger sig op som en kæmpe vandmur af onde tanker og dumme ting, så holder dæmningen ikke meget længere, min dæmning er ved at krakelere, Jeg reflektere lidt over sætningen; Hvad gør man hvis man ikke længere kan finde sig selv oppe i høvedet?

Hvor er jeg henne i hovedet?

Hvor er jeg !

Glemte jeg det ?

Jeg lærte en ny ting idag, Change-lie, Hvis man er sikker på det man ser, og så kigger væk et kort øjeblik, vil det være svært at se hvis noget er ændret, hvis det ikke spiller en stor rolle,

Jeg kan koble det over på mit eget liv, mit liv har ikke ændret sig fra for en uge siden, eller en måned siden, men alligevel føler jeg anderledes, jeg føler at der må være et eller andet som har ændret sig, men som jeg har overset, Jeg fik i den forgangne uge set en video om en mor som torturere sit barn, hun råber den stakkels dreng i hovedet, hælder hot-sauce i munden på ham, og giver ham et iskoldt bad, Bare fordi han kom op at toppes med en anden dreng i skolen,
Den video fik mig til at indse hvor meget jeg egentlig vil være Social rådgiver, jeg SKAL blive det, koste hvad det vil.
Jeg var på Rømø til fødselsdag hos Marc, hvilken var første gang i lang tid, hvor jeg virkelig kan sige jeg havde det sjovt uden noget som skulle ruinere det, første gang siden nytår hvor jeg var fuld, ikke fordi jeg holder score på det, men der går længere imellem nu, og jeg har det helt fint med det,(hov nej det er faktisk løgn, jeg var til Torsdags Quiz på tribunen med Annie, Malunse og Dennis.)

Jeg kendte 4 personer til den her fødselsdag, og faldt hurtigt i snak med de andre, den ene pige fik givet mig navnet Spotter istedet for Potter, jeg kan stadig ikke huske hvorfor ? xD men det må Natasja vide :P Sjovt var det ihvertfald

Jeg skriver videre senere, nu vil jeg i seng !

Så har jeg endelig taget mig sammen

I lørdags spillede Toftlund drengene fodbold, og det fik mig til at indse at jeg burde begynde at tabe mig, bare ned til det jeg var vant til dengang på kløften, dengang vejede jeg omkring 60-70, så der er et godt stykke derned, men hvor der er vilje er der vej