Et par svære spørgsmål for alle, Hvordan passer jeg ind? Hvordan ser fremtiden ud? Er græsset altid grønnere?
Igen sidder jeg klokken lort om natten og fundere over de finurligheder som binder vores hverdag sammen.
Jeg tog en gåtur nedad memory lane idag, kiggede i nogle af mine tekster fra omkring min folkeskole tid. hvor mit sind var en smule mørkere end hvad det er idag.
--------------------------------------------------------------
Vejen uden ende
Han kigger ud i horisonten og ser ikke andet end sorte skyer
Sorte skyer som hastigt kommer ham nærmere
Han kan mærke i sit sind at de overtager
Overtager hans måde at tænke på
Leve på
Føle på
Han føler sig tom
Han føler sig hul inden i
Han føler sig død inden i
Er hans krop bare en tom skal som holder sjælen fast
Sjælen sidder fast
Hans tanker flyver tilbage i tiden
Hvornår gik det galt?
Hvornår blev de hvide skyer sorte som natten?
Tab og svigt gennem hele hans hukommelse
Er der ingen glade minder?
Han sidder fast!
Helt fast
-------------------------------------------------------------------
Og når jeg kigger på den har luns af tekst er den første tanke som slår mig ind "Livet er jo pisse godt"
Jeg sidder ikke længere fast, Jeg ved hvor jeg vil hen og jeg er på vej.
Jeg har overlevet de ting som blev kastet efter mig.
Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig begav mig ud på det her plan, men jeg kan lide det allerede...
Mine blogs bliver nok en smule nyere i historie mæssig trin i fremtiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar